Håndbold er for alle uanset handicap
Kender du et barn med udviklingshandicap, der har lyst til at røre sig og blive en del af et fællesskab, men ikke helt passer ind på de fleste hold som sportsklubberne tilbyder, så er Lykkeliga i Sydsjællands Håndboldklub en oplagt mulighed.
Lykkeliga projektet vedrører børn i alderen 6-15 år, som har et udviklingshandicap og deres familier. Det er et landsomspændende projekt med formålet om at skabe flere smil, grin og positive oplevelser for denne gruppe af børn og deres familier. Her bliver man som familie en del af et fællesskab der fokuserer på hvad børnene godt kan og ikke det modsatte.
Kom og vær med
Tænker I det lyder spændende at komme ud og røre sig og møde andre børn med samme forudsætninger, så er I yderst velkomne til at komme og blive en del af klubbens Lykkeliga hold.
Holdet træner i Kastrup Hallen hver tirsdag fra 18-19, hvor holdets trænere står klar åbne arme og smil på læben til at tage imod enhver der skulle have lyst til at prøve kræfter med håndboldsporten, og det fællesskab der følger med. Træningen er gratis de første 14 dage, så man kan bare komme og prøve af om det er noget man har lyst til.
Vil i høre mere så kontakt Lone Abildgaard på lone@sydsjhk.dk
Mere information om Lykkeliga kan findes på hjemmesiden: lykkeliga.dk
Vi glæder os til at se mange flere glade børn på vores Lykkeligahold.
Sportslige hilsner
Sydsjællands Håndboldklub