I den seneste tid har vi i Sydsjællands Håndboldklub kørt et forløb med 2. og 3. klasserne på Gåsetårnskolen og Kulsbjerg Skolen i Vordingborg Kommune med et formål om at lære eleverne at spille håndbold. I den forbindelse vil vi gerne informere om at vi i Sydsjællands Håndboldklub har et hold i netop denne aldersgruppe.
Så hvis du har en dreng eller pige, årgang 2010 eller yngre, så er de velkomne til at komme forbi og prøve kræfter med håndboldsporten på vores u9 hold. Her står vores 5 trænere klar med åbne arme til at skabe gode oplevelser for enhver der skulle være interesseret. Håndbold for de små kræver ikke at man kommer til træning 2 gange om ugen. Man kan komme i det omfang man har lyst til. Der er ikke fastlagt kampprogram for dem før jul, men der vil evt. blive et par stævner for dem der har mod på det. Træningen vil have fokus på opvarmning, motorik, boldteknik, skud, spil, fællesskab samt leg. Der er garanti for sved på panden og smil på læben.
Der er mulighed for gratis træning i de første 14 dage, så kom gerne og mærk efter om håndbold kunne være noget for netop dit barn. Træningen foregår om mandagen kl. 16:45-17:45 i VU-hallen, og om torsdagen i Kastrup-hallen kl. 17:30-18:30.
Sportslige hilsner
Sydsjællands Håndboldklub